Han ligger til bords
hos Simon,
fariseeren
Hjertet mitt
retter
ryggen, krummer
alabastkrukken
til skjold
mot
tjenestejentenes blikk
over gulvet
Ved føttene
hans
bryter jeg
forseglingen
setter
gårsdagen på høykant,
heller
takken ut
Stille
revner salven
i
nardustårer og myrrablod
mellom
hendene mine
foldes håret
rundt
tilbedelseskyss
I en himmelvendt
krukkebunn
samler jeg
frelsens
såkorn
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar