Utenfor
porten
skyggen av
purpur og feiende lin,
støvet som
kler meg
med
usynlighet
Leppene mine
søker
smuler, finner sand
Ved
middagstid
en salme i
munnen
I skumringen
leter håpet
meg opp
med snuten,
legger seg
inntil
feberglørne
og slikker
sårene
Pulsen av
smerte
dunker mot
sprukne søvnvegger
Soloppgangen
våkner i
englehender
I Abrahams
fang
folder den
siste tåren
ut den
første salmen
innenfor
porten
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar